”TO GENERATIONER”
PETANQUE-TURNERING
Lørdag den 20. maj klokken 10:00
Gentofte Petanque Club fejrer ”Petanquesportens Dag” med turneringen ”To Generationer”
Tag din far eller mor under armen og mød op til en festlig dag i gruset.
Eller din søn eller datter.
Eller din svigerdatter eller naboens teenager.
Alle kombinationer er mulige – så længe der er tale om to generationer.
Ingen Petanquekugler? Intet problem! Klubben har ekstra sæt, vi gerne låner ud.
Turneringen starter klokken 10:00 på GPC’s baner
Sportsparken ved Gentofte Stadion
Alle hold garanteres to indledende kampe og herefter er det ”Vind eller Forsvind”.
Arrangementet er naturligvis gratis - med flotte præmier til finaleholdene.
For at gøre dagen så fransk som muligt, har vi i samarbejde med vores lokale vinhandler,
Holger Frederiksens Eftf. A/S mulighed for at byde på en forfriskning i form af et godt glas vin.
Der er også sodavand.
Tilmelding senest den 19. maj klokken 12:00
På e-mail til klubbens formand Hans Lind: hans@nyhavn16.dk
Eller via SMS på mobil: 21 92 13 17
|
Gentofte Petanque Club (GPC) blev stiftet i 1989 af Gentofte Curling Club, som savnede en udendørs sommeraktivitet.
Vi har stadigvæk medlemmer fra dengang i 1989, som er trofaste mod vores herlige sport, men heldigvis er der også mange nye medlemmer der er kommet til.
Petanque er en af de sportsgrene i Gentofte Sportspark, hvor mænd og kvinder, unge og ældre kan dyste på lige fod. Vi er meget forskellige mennesker, men vi har en ting til fælles - vi er passionerede petanquespillere. Vi nyder udendørslivet hele året rundt, altid krydret med hyggeligt samvær i vores skønne klubhus.
Kontakt gerne et bestyrelsesmedlem eller bare kom og vær med.
Udover at det er sjovt at spille petanque, er det også en billig sport, et medlemskab i Gentofte Petanque Club koster for et helt år kun kr. 400,-.
|
|
|