0GENTOFTE PETANQUE CLUB0
GENTOFTE PETANQUE CLUB » Regler
GRUNDREGLER
  • Petanque kan spilles som single, double eller triple. I single og double har hver spiller 3 kugler - og i triple hver 2 kugler.

     
  • Der trækkes lod om hvem der skal begynde.

     
  • Holdet, der skal begynde, tegner en cirkel med en diameter på 35-50 cm og kaster grisen ud i en afstand på 6 til 10 meter fra cirklen. Alle kast skal foretages med begge fødder inden for den tegnede cirklen.

     
  • Derefter kaster en spiller fra samme hold den første kugle ud og prøver at komme så tæt på grisen som muligt.

     
  • Nu ligger første hold kugle nærmest grisen, og en spiller fra det modsatte hold forsøger nu enten at kaste en kugle tættere på grisen eller at skyde modstandernes første kugle væk.

     
  • Det hold som IKKE ligger nærmest grisen vedbliver at kaste, til de får en kugle nærmest. Derefter er det det andet holds tur igen.

     
  • Når et hold ikke har flere kugler, kaster det andet hold resten af sine kugler.

     
  • Når alle kugler er kastet, tæller man point. Kun ét af holdene kan få point i en runde. Det hold som ligger nærmest grisen, får lige så mange point, som de har kugler nærmere end modstandernes nærmeste kugle. (=max. 6 point).

     
  • Det hold der lå nærmest og fik point, tegner en ny cirkel og starter næste runde.

     
  • Vinderen er det hold, som først opnår 13 point.