0GENTOFTE PETANQUE CLUB0
Medlemmerne har ordet » Madanmeldelse af Ruth Hougaard

Husker I den franske venskabskamp i sommer?


Der vandt Tove et gavekort til at spise på den franske bistrot /vinbar Figaro i Wesselsgade 31, Østerbro http://www.figarovinbar.dk/

Tove havde valgt at bruge sit gavekort sammen med Jette og Ruth, så vi troppede op, spændte på hvad der ventede. Det blev en herlig aften.

Lokalet er rigtig"fransk": rustikt, upretendiøst og hyggeligt. Vi blev modtaget af en dansk/fransktalende tjener, som - viste det sig - samtidig var køkkenchef, charmør og udsmider. (Det sidste så vi dog ikke).

Bemeldte person gik straks i køkkenet - dvs. et bord lidt bag disken - og anrettede en spændende tallerken med alt fra forskellige fiskespiser,skinker, pølser, folie gras - alt på frisk salat .Derefter lækre franske oste. Vi nød dertil de franske flutes, god vin og et godt glas øl. Desserten blev udskiftet med en irsk kaffe. Alt meget velsmagende og muntert.

Det skulle I prøve i vinterens mørke, mens vi venter på igen at spille fransk venskabsturnering og meget andet.


Ruth