0GENTOFTE PETANQUE CLUB0
GENTOFTE PETANQUE CLUB » Året der gik

Nytårskur 2012

Igen i år fejrede vi det nye år med laksemadder og lækker champagne.


På trods af det meget våde vejr fejlede humøret ikke noget hos de 18 fremmødte - tak for at vi alle (igen) fik en festlig dag!

EN KÆMPE STOR TAK TIL MARC OG VIVI DER HAVDE SPONSORERET CHAMPAGNE cheeky


Næste år afholdes nytårskuren 6. januar 2013 i vores nye klubhus med indlagt vand og bedre plads ved bordene:-)
 

ÅRETS GPCér

Prisen som årets GPCér - som blev stiftet sidste år - blev efter afstemning under julefrokosten givet til Tove - 1000 tak!!
Dette års gave var indendørspetanquekugler, og som det fremgår af fotos fra julefrokosten, var både vinder og medlemmerne begejstret for idéen om at spille petanque indedørs.
ÅRETS HØJ HAT 2011

Ulrik blev vinder af årets HØJ HAT.

Nr. 2 blev Inger og til webmasters store overraskelse blev hun nr. 3 :-)
Klik på billederne herunder for stor format.

Julepetanque og frokost 2011

Lørdag 3. december afholde vi den årlige juleturnering. 16 friske GPCér var mødt op til glögg og æbleskiver og nissespil. Vejret var desværre ikke med os, men humøret fejlede ikke noget.
Vi fik fremskyndet vores ankomst til Tonys café ved Gentofte Badmintonklub p.g.a. vejret, hvor 20 GPCér havde meldt deres ankomst til julefrokosten.

Vi fik en hyggelig og sjov  julefrokost med mange fine præmier - billederne taler for sig selvheart

 

GENTOFTE PETANQUE CLUB
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2010
17. NOV.2010
FORMANDENS BERETNING
 
Indledning
 
Jeg vil gerne ønske medlemmer og bestyrelse velkommen til GPCs 21. generalforsamling.
Allerførst på dagsordenen er valg af dirigent. Ulrik har lovet mig, at ville guide os igennem dagordenen. Hvis der ikke er andre, der brænder for at overtage hvervet, synes jeg vi skal give Ulrik en tak for det ved at give ham en hånd og overlade klokken til ham.
 
 
Beretning
 
2009-2010 har været et relativt turbulent år for klubben med nedture og efterfølgende opture – heldigvis.
Min beretning vil være 2-delt først vil jeg resumere klubben almene forhold i året der gik siden den 11. nov. sidste år.
Som et indslag i formandens beretning vil jeg om lidt give ordet videre til Bernt, der som spilleudvalgsformand vil redegøre for GPCs spillemæssige resultater i året der gik. Drøftelse af spilleplanerne for næste sæson tror jeg også Bernt vil komme ind på.
Det vil jeg overlade til dirigenten at bestemme hvornår vi skal give ordet til medlemmerne og hvornår vi skal åbne den debat.
 
Almene forhold
 
En streng vinter holdt sit indtog ganske tidligt, allerede i december slogedes vi med sne på stien ned til vore baner og på banerne. Det var få gange banerne blev fejet af stadion og stien slet ikke. Ofte måtte vi ved fælleshjælp og stærke arme rydde et par baner for at kunne spille.
Indbrud i klubhuset hvor drikkevarer og pengekassen blev tømt har vi også været igennem.
 
Som om det ikke var nok, satte forårets sene komme vore baner under vand, 20-30 cm med svømmende ænder, der var glade for deres nye bassin. Helt frem til midt maj 2010 måtte vi spille på ”bjergbanen” og inde på stadions ujævne grus. Følgen var store besværligheder for planlagte hjemmekampe, som vi måtte gå tiggergang til de andre klubber for at flytte hjemmekampe til udekampe o.s.v.
Dansk Fransk turneringen, som er en af de traditioner vi sætter pris på, måtte udskydes fra 30.maj til september. Til gengæld fik vi en særdelse vellykket søndag ud af den turnering, som hjembragte 2 præmier til GPCs spillere. Jeg vil godt slå fast, at der er ingen grund til at holde sig tilbage når vi mødes igen til foråret: Næsten alle franskmændene forstår og taler et rigtigt godt dansk også, fordi de arbejder her i landet.
 
Stadions Bestyrelse gjorde næsten ingen ting ved vore oversvømmede baner, helt frem til midt i maj, men henviste til at det var den megen sne der var skyld i andedammen. Nej det var det IKKE, selv om Bent Sørensen helt hen i maj stædigt fastholdt forklaringen.
Heldigvis havde Gentofte Kommune indkaldt til Workshops om Stadions videre fremtid, i alt 3 lange aftner på Rådhuset.
På det andet møde tog jeg bladet fra munden og henvendte mig til Stadions bestyrelse, som var til stede fuldt bemandet. De fik et A3 foto af andedammen og min mening om, at det ikke kunne være rigtigt at ignorere en 20 år gammel klub på Stadion. Det hjalp!. Med Borgmesterens hjælp blev Stadion pålagt at etablere et nyt dræn med en ny pumpebrønd i den fjerne ende af vore baner. En god uge efter opsangen var drænet etableret og vandet pumpes nu til kloaksystemet. Resultatet er normalt tørre baner som vi har kunnet glæde os over i sommerens forløb. Men stadig må vi nok forvente at pludselige store mængder regn midlertidig, vil kunne give våde baner, men formentlig aldrig mere en andedam. Senest har vi skrevet en anmodning til Stadion om at udbygge drænledningerne også midt i banerne. Det kommer for i Stadions bestyrelsesmøde 2. dec.
 
Et andet resultat af de workshops der blev afholdt er, at vi fik et tilsagn om et nyt klubhus, og at vi nu er sat på kommunens budget for 2011 i henhold til projektet som GPC’s bestyrelse har godkendt.
 
Jeg synes det lover rigtig godt for GPC, at vi kan se frem til et nyt klubhus med toilet og tekøkken faciliterer. Klubhuset vil efter vort forslag blive større og bredere end vort nuværende. Vi har fået pæne ord med på vejen af 1. viceborgmester Eyvind Vesselbo og Jan Carstens fra Stadions bestyrelse om vort projekt med en rummelig, velisoleret pavillion for 40-60 personer, placeret på det gamle klubhus’s plads, så vi ikke beslaglægger aktive arealer for petanque. Vi har forstået at denne løsning vil blive en slags rollemodel for de 2 andre klubber, der også er på budgettet.
Så måske kan vi, hvis alt går i hak, holde wn af denæste generalforsamlinger under eget tag.
 
Nok om det! Hvis I har spørgsmål til beretningen og dens indhold så synes jeg vi skal overlade til dirigenten at holde lidt styr på det.
 
Bestyrelsen er ikke løbet tør for ideer til forbedring af vores forhold, vi kæmper en kamp med Stadion og til tider med dennes bestyrelsesformand Hr. Bent Sørensen, som sagt i al fortrolighed giver udtryk for, at være noget træt af, at vi også gider spille om vinteren – fodbold og is er vigigere efter hans mening, men vi bider fra os.
 
Inden jeg giver ordet videre – med dirigentens tilladelse- vil jeg kort på forhånd kommentere vores økonomiske situation.
GPC har haft en lidt anstrengt økonomi i det forløbne år, men det lysner med sparsommelighed. Som formand vil jeg gerne før vi kommer til det særlige punkt på dagsorden, appelere til at vi holder takten og ruster os til de nye forhold med et nyt klubhus og hvad det medfører af udgifter, som vi kan forvente at vi selv må afholde. Når der står et større klubhus med toilet og et tekøkken arrangement, så er jeg sikker på at vi nok får brug for en del nyanskaffelser, så gør det ikke noget at vi har lidt at tære på.
 
Til aller sidst må jeg lige pege på, at vi fra Tuborgfonden i årets løb fik et tilskud til indkøb af 3 bænkeborde i imprægneret træ, som de fleste nok har set nede i hjørnet sammen med en stor parasol. Vi har stillet bænkene ind i containeren for vinteren og bruger de gamle sekskantede sorte borde i vinterens løb, hvor vi selvfølgelig skal spille en masse petanque.
 
Vi har også fra en sposor: Ren Superren ved Torben Salge, Skovlunde, fået 20 logo mærkede lune trøjer, som vi havde håbet at kunne vise jer i aften, men brodering af logo på ærmet, har trukket lidt ud. Bestyelsen har vedtaget, at trøjerne er klubbens eje og udlånes til spillere på vore kampdage mod samlet efterfølgende vask som spilleudvalget vil fordele efter kampene.
Vi siger tak til sponsorerne, og fortjener de ikke en samlet hånd fra os?
 
Som I forhåbentlig har bemærket sender bestyrelsen referater fra vore møder rundt til alle klubbens medlemmer, der har en mail adresse og sætter det også op i klubhuset, så det vil jeg ikke trætte jer med at gennemgå.
Vi vil gere have flere og nye medlemmer i GPC og vi har gang i forskellige initiativer, herunder en mere aktiv hjemmeside og en ny designet lille plakat m.v.
 
Til aller aller sidst vil jeg opfordre alle medlemmer til at møde op til vore spilletider ondage og søndage, kun styrt regn og massivt snefald bør kunne holde os hjemme, frisk luft gør ingen skade på nogen. Glem heller ikke GPC’s nytårs petanque som er festlig, så sæt kryds ved 2. januar 2011. MEN Først kommer JULEFROKOST i GPC
Lørdag den 4. Dec, det bliver festligt nede i vores klubhus, med alt tilhørende. Program bliver udsendt til jer alle.
 
Til bestyrelsen vil jeg gerne sige en varm tak for samarbejdet i året der er gået. I har været gode og iderige.
 
Jeg slutter nu og giver Ulrik ordet, for at lade Bernt, vores spilleudvalgsformand, redegøre for spillets gang i året 09-10.
 
Steen